Smag på Enebærodde - for børn og deres forældre!
Oplev Enebærodde med naturguide og smag på naturens spisekammer!
En unik familieaktivitet for nysgerrige børn og voksne😊
Tag med på en spændende tur til Enebærodde, hvor vi udforsker den smukke natur og lærer om de spiselige planter og dyr, der lever her.
Ta' med enten 9. - eller 16. juli.
Hvad er inkluderet?
- Under kyndig vejledning af naturguide, klubleder og fortæller Bjarne Kim Pedersen, går vi en tur på ca. 1,5 km til Drejet
- Vi samler strandkål, kveller, strandarve og andre spiselige planter.
- Vi prøver også held med at fange rejer, muslinger eller snegle i vandet.
- Efter vores indsamlingsaktion tilbereder vi mad på stormkøkken af de friske råvarer, vi har fundet.
- Vi smager på naturens lækre delikatesser og lærer om den unikke biodiversitet på Enebærodde.
Praktisk information
- Husk behageligt tøj og sko, der egner sig til at gå i naturen
- Medbring solcreme, hat og drikkevarer
- Husk at medbringe en lille pose til at samle spiselige planter i
- Børn under 2 år i følge med voksne kan gratis komme med - og det er ikke nødvendigt at købe billet til dem.
Om VisitNordfyn
På Nordfyn er der altid tid og plads til leg, sjov, oplevelser og ægte hygge - og til at være sammen!
Find mange flere gode oplevelser på visitnordfyn.dk